Gå direkte til innholdet
Markedsføringsret og konkurrenceværn. Markedsret | Del 2
Spar

Markedsføringsret og konkurrenceværn. Markedsret | Del 2

Forfatter:
innbundet, 2025
Dansk
Serie: Lærebog

Denne 9. udgave af Markedsføringsret og konkurrenceværn – Markedsret Del 2 behandler alle markedsføringsrettens B2B- og B2C-relationer samt de aftale-, lov- og loyalitetsbestemte konkurrenceværn. 

Denne bog knytter sig til Konkurrenceret – Markedsret Del 1, som udkom i 9. udgave i 2024. De relevante immaterialrettigheder (lovbestemte enerettigheder) behandles i en selvstændig Del 3. Trilogien skal ses som et hele, og kapitlerne er derfor nummereret fortløbende, således at denne Del 2 starter med kapitel 3. 

Fremstillingerne i de enkelte dele kan dog også læses og benyttes hver for sig – som praktiske opslagsværker eller som undervisningsgrundlag – men der er lagt vægt på at tegne et tværgående helhedsbillede af markedsrettens forskellige forgreninger. 

Markedsføringsretten er et meget levende retsområde. Siden den gældende hovedlovs vedtagelse i 2017 er markedsføringsloven – i stort og småt – blevet ændret i både 2018, 2019, 2020 (to gange), 2021 (tre gange), 2023 (to gange), 2024 og 2025 (sidstnævnte med ikrafttrædelse den 27.9.2026). Hertil kommer ændringer i administrativ praksis og udsendte vejledninger fra Forbrugerombudsmanden og Kommissionen samt ny retspraksis fra danske domstole og fra EU-Domstolen. 

Flere af ændringerne afspejler ny EU-lovgivning, som danner grundlag for retsstillingen i Danmark, herunder DSA-forordningen (Digital Services Act), som med virkning fra den 17.2.2024 opstiller særlige krav til onlinemarkedspladser og andre onlineplatforme. De ændringer eller justeringer i retsgrundlaget, som er sket siden bogens 8. udgave fra 2022, har i nogle henseender nødvendiggjort en ikke helt ubetydelig omskrivning af fremstillingen.

Opplag
1
ISBN
9788757462357
Språk
Dansk
Vekt
859 gram
Utgivelsesdato
29.7.2025
Antall sider
425