Spar
Et lyst værelse
Forfatter:
heftet, 2015
Dansk
Med en nytænkende synsvinkel tegner Et lyst værelse konturerne op i broen mellem digtning og billedkunst. Værker af de kvindelige forfattere Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Dorrit Willumsen og Pia Tafdrup møder billedkunstneriske værker af Ebba Carstensen, Astrid Noack, Helen Schou, Else Alfelt, Anna Klindt Sørensen, Christine Swane, Viera Collaro og Margrete Sørensen, og nye sammenhænge og indsigter opstår.
Med den tværfaglige synsvinkel lokaliserer Eva Pohl fælles temaer, empati, dynamisk rumopfattelse, æstetik og selvfremstilling i værkerne.
Et lyst værelse peger på et kvindeligt røntgenblik, en strømmende, oceanisk bevægelse, en særlig sanselighed og et stilhedens sprog. For de kvindelige forfattere og billedkunstnere er der ofte en dobbelt skabelse – i det kunstneriske arbejde og moderskabet. Det mentale og det kropslige glider gerne sammen i værkerne. Begge dele er omfattet af empati og omsorg, men der spores også en spaltet følelse. Bogen fokuserer på perioden 1930-1990, hvor det kønsmæssige aspekt artikuleres i litteratur og billedkunst.
Det nydelsesfulde, euforiske ved den kunstneriske skabelse er et fællestræk. Og den kunstneriske koncentration – både når det gælder digtning og billedkunst – er afhængighedsskabende.
Med den tværfaglige synsvinkel lokaliserer Eva Pohl fælles temaer, empati, dynamisk rumopfattelse, æstetik og selvfremstilling i værkerne.
Et lyst værelse peger på et kvindeligt røntgenblik, en strømmende, oceanisk bevægelse, en særlig sanselighed og et stilhedens sprog. For de kvindelige forfattere og billedkunstnere er der ofte en dobbelt skabelse – i det kunstneriske arbejde og moderskabet. Det mentale og det kropslige glider gerne sammen i værkerne. Begge dele er omfattet af empati og omsorg, men der spores også en spaltet følelse. Bogen fokuserer på perioden 1930-1990, hvor det kønsmæssige aspekt artikuleres i litteratur og billedkunst.
Det nydelsesfulde, euforiske ved den kunstneriske skabelse er et fællestræk. Og den kunstneriske koncentration – både når det gælder digtning og billedkunst – er afhængighedsskabende.
