Gå direkte til innholdet
Ydmygelsen, der forsvandt
Spar

Ydmygelsen, der forsvandt

pocket, 2015
Dansk

Arbejdsløshed og dagpenge er problemstillinger, der optager mange for tiden. Senest har Dagpengekommissionen afgivet et forslag til, hvordan dagpengesystemet bedst "fremtidssikres" – et forslag, der i det store og hele blev vedtaget af et politisk flertal på Christiansborg.

Det er derfor blevet aktuelt at se tilbage og trække på vore historiske erfaringer. Til lejligheden er Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Min A-kasse gået sammen om at fortælle historien om tiden omkring arbejdsløshedskassernes opståen og statsanerkendelse i 1907.

Resultatet er en fortælling om, hvordan det historisk set har været at leve som arbejdsløs, og hvilket syn samfundet har haft på arbejdsløse. Med nedslag i arbejdsløses egne fortællinger tydeliggøres det, hvorfor der ved etableringen af moderne a-kasser var så hårdt brug for at lindre den nød, som arbejdsløsheden vitterligt bragte.

Det er samtidig en fortælling om, hvordan a-kasserne blev skabt ud af politiske magtkampe, af stædigt kæmpende frivillige og af den ånd, som prægede arbejderbevægelsens første årtier. Det danske a-kasse-system er i den optik langt mere unikt end mange ofte går og tror.

Hovedpersonsagerne bag den kommende udgivelse er forfatter og historiker Nils Bärenholdt, Arbejdermuseet & ABA; historisk konsulent, ph.d. Søren Kolstrup, der er medforfatter til Dansk Velfærdshistorie; og redaktør Simon Bauer, der er HR- og Kommunikationschef i Min A-Kasse.

Undertittel
Da Danmark fik A-kasser
Opplag
1
ISBN
9788788626513
Språk
Dansk
Vekt
241 gram
Utgivelsesdato
27.11.2015
Antall sider
100