
Veganske livretter
Fokus i bogen er på danskernes favoritter. Det er især retter som frikadeller, karbonader, pizza, pastaretter, gryderetter mv. I bogen får læseren veganske udgaver af disse retter, sammen med masser af retter, der ikke nødvendigvis minder om en dansk favorit-klassiker, men som kan blive det. Danskerne har allerede taget hummus og falafel til sig, så bulgurkugler og kikærtepandekager ligger lige for.
Langt de fleste retter i bogen er meget enkle at gå til, så alle vil kunne lave dem uden besvær. Det skal være enkelt og overskueligt for alle at spise veganske livretter, så niveauet er ikke sat unødigt højt. Forfatteren Thomas Erex bruger gerne vegansk kød, ost, yoghurt og andre af de mange veganske madvarer, der er på hylderne i supermarkedet. Disse produkter er ikke ”erstatningsprodukter”, de er veganske madvarer. Sojakød, kokosost og havremælk er bare nye udgaver af velkendte produkter, og de kan indgå i daglig madlavning på linje med alle mulige andre ingredienser.
Om forfatteren:
Thomas Erex driver veganer-bloggen "Kærlighed & kikærter". Han er stifter og formand for Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening.
- Forfatter
- Thomas Erex
- Opplag
- 4
- ISBN
- 9788740615074
- Språk
- Dansk
- Vekt
- 916 gram
- Utgivelsesdato
- 10.5.2017
- Forlag
- Turbine
- Antall sider
- 160
