
På tur i Tordenskiolds København
Sådan indleder historier og byvandrer Morten Lander Andersen denne guidebog til København under Store Nordiske Krig. Med søhelten Tordenskiold som hovedperson bevæger vi os rundt i hovedstaden, som den så ud mellem 1690 og 1720.
Morten Lander Andersen tager os med rundt til Bremerholm, Nyholm, Nyhavn og Christianshavn. Overalt i gadebilledet ser man sømænd og matroser. København er både hjem for Danmark-Norges store flåde og anløbshavn for handelsskibe fra hele verden, bl.a. fra kolonierne i Indien og Vestindien. De bringer både eksotiske dyr, krydderier og nye varer med sig hjem.
Vi besøger Tordenskiolds kvinder, går på druk på byens ældste beværtninger og oplever de brutale offentlige afstraffelser, der finder sted på Nytorv eller på henrettelsespladserne uden for byens volde.
Det er et voldeligt og brutalt samfund, men også forfinet. Så turen går ligeledes forbi parykmageren og teatrene, og vi besøger kongen, Frederik 4., og hans dyrbareste skat i Slotholmsgade.
Undervejs på vandringen gennem byen følger vi nogenlunde kronologisk Tordenskiolds liv og levned både i København og til søs.
På tur i Tordenskiolds København kan læses som underholdning hjemme i sofaen, eller du kan tage bogen med under armen, når du vil se vores gamle hovedstad med nye briller. Bogen er for alle, der elsker vores hovedstad, vores historie og måske også dem, der har et lille crush på danmarkshistoriens største søhelt.
- Forfatter
- Morten Lander Andersen
- Fotograf
- Per Krogh
- Opplag
- 1
- ISBN
- 9788772161211
- Språk
- Dansk
- Vekt
- 458 gram
- Utgivelsesdato
- 3.4.2020
- Forlag
- Forlaget Frydenlund
- Antall sider
- 223
