Du må ikke tage imod slik fra fremmede

Elleve noveller som udforsker rummet omkring forældre og børn, søskende og par i ekstreme positioner. En poetisk og intim prosa som opridser et hyperrealistisk portræt af den tvetydige og sensuelle voldsomhed som gør disse ”kernerelationer” anspændte. Historier som tager udgangspunkt i begær, ikke i et sygeligt begær, men derimod et begær fuld af ensomhed og angst som vender op og ned på alting og hvis konstante scene er kroppen. Nogle gange det farliges truende nærhed, andre gange det normales afgrund, men altid med kroppen som den konstante scene. Ud af sætninger der hopper op og ned som træflis dannes et psykisk og følelsesbetonet sprogbrug der skaber rum for at undersøge moraliteten som et laboratorium for den menneskelige erfaring.