Dage med galopperende hjertebanken

”Du skal ikke tage det personligt, at jeg har vendt mig mod skriften i stedet for mod dig. Ensomheden er ikke et valg, men en forudsætning for at nå dig.”

Hun er skrøbelig, stressramt og har fået nok af verden, men i sin nødvendige ensomhed lever hun med en sjælden intensitet. Hun skriver, ligesom hun trækker vejret. Tankerne vælter frem i bevidstheden. Det er tanker om venskaber under forandring, om bøger og sætninger, hun har skrevet og læst, om tavshed, tilhørsforhold og den rosenhave, hun drømmer om at få. Når hun skriver, er hun i kontakt med sig selv, med verden og ikke mindst med den kvinde, hun er smerteligt adskilt fra. For i skriften flyder tid og rum ud som farver opløst i vand.