Analfabeten

Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.

Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.

”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.

Bogen er forsynet med et efterord af Naja Marie Aidt.

Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fraslutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.