Vi er da voksne mennesker

Mia og Kristian er kærester, men ikke længere forelskede. Hun kan ikke få skrevet sit danskspeciale færdigt, og han har droppet sit arkitektstudium. De bor i en toværelses lejlighed ved siden af en gammel polsk dame, der banker på væggen, når de elsker. De ser deres venner til middage, drikker sig fulde, ser tv eller går i byen og morer sig, når de altså ikke passer deres studier og tjenerjob. Alt er tilsyneladende godt, men der er alligevel noget galt. Har den konstante selviscenesættelse sin pris?