Han har tænkt på, om Kirstens den lille en dag vil lære at ride, nede hos morfar. De kunne trække hende rundt ude på folden, hun ville ikke engang behøve saddel.

– Du er jo glad for den hest.

– Vi bruger hende ikke mere.

Der er ikke det, traktoren ikke kan gøre bedre end hende.

Hunden er det eneste firbenede væsen på en gård, der har brug for et navn, det sagde far altid, og hvor mange gange har han ikke selv sagt det til børnene, når de græd over en kalv, der skulle slagtes. Skulle de lege med dem, så skulle de også være klar til at spise dem, når den tid kom. Men svin og kreaturer er nu noget andet. Det er upraktisk med numre til heste.

Sofie Jørgensens novelle Hesten er en stærk tekst fra en bondekultur, som ikke er mere. Centralt i handlingen står Anton, som må træffe et valg. Der er følelsesmæssigt meget på spil. Hvad vælger han?

Stilhed før storm består foruden Hesten af 16 andre kortprosatekster fra både udvalgte debutanter og etablerede forfattere. De berører temaer som opvækst, ungdom, livets gang og ikke mindst menneskers møde med hinanden og deres konflikter et sted, som er underrepræsenteret i litteraturen, selvom vi tilbringer de fleste af vores vågne timer der: arbejdspladsen.

Indhold

Sofie Jørgensen: Hesten
Sinus Reuss: Når far kommer hjem
Julie Thinggaard Callesen: Vildspor
Liloz Ali: Et håb
Charlot Roslev: Engang, en barndom
Martin Kristensen: Høstfest
Malte Simon Christensen: Stilhed før stream
Charlotte Meng Kristensen: Det mindste job
Lone Vitus: Svanesang
Emilie Søndergaard: En eftermiddag på kontoret
Mikkel Ramskov: Stille på jobbet
Lars Reinholt Nielsen: Knud bliver den sidste jeg slår ihjel
Ditte Svane: Nu du alligevel er dernede
Michael Bach Ipsen: Grådighed og griskhed
Sofie Malmborg: Instituttet
Maylis Roßberg: Storm
Cecilie Lind: Tre sandaler

Stilhed før storm - nidottu, Tanska, 2021