Ragnhild Jølsen var en af de mest egenartede personligheder i Norge i begyndelsen af 1900-tallet. Feminist, provokatør, dyrker af den hedenske gud Pan og ikke mindst en meget talentfuld og radikal forfatter. Hovedværket i forfatterskabet er romanen Rikka Gan(1904).

Rikka Gan er Jølsens forsøg på at forny den gotiske genre. Den rummer et voldsomt opgør med patriarkatet, er kompleks i sin opbygning, fuld af drømmesyn og som intet andet i verdenslitteraturen.

I romanen har den rige Mattias Aga købt gården Gan, og den svage Jon Torsen gøres til bestyrer. Med sig bringer Torsen sin kone, Fernanda, og ikke mindst sin søster Rikka. De er af slægten Gan – en slægt af stærke kvinder og svage mænd. Rikka er smuk og dragende. Mændene tiltrækkes af hendes mystiske væsen, men inde i Rikka foregår en kamp. I ly af natten opsøger hun kirkegården, hun fantaserer om den mystiske Vilde Vå, og trods sit søde væsen drømmer hun om død og ødelæggelse. På gården Gan foregår der mystiske ting, men ingen kan finde ud af hvad, og afsløringen viser sig at være mere skræmmende, end nogen kan forestille sig.

Ragnhild Jølsen (1875-1908) var norsk forfatter ved overgangen mellem nyromantikken og nyrealismen. Hun blev i sin samtid set som noget af en provokatør, en frisindet, moderne kvinde. Hun udgav i alt fire romaner: Ve’s mor (1903), Rikka Gan (1904), Fernanda Mona (1905), Hollases krønike (1906) samt novellesamlingen Brukshistorier (1907). De skildrer alle brydningen mellem gammel og ny tid med fokus på komplicerede kvindesind og farligt begær og har indslag af overnaturlige fænomener. Hun kæmpede det meste af sit voksenliv med en morfinafhængighed og tog i 1908 sit eget liv.

Rikka Gan - nidottu, Tanska, 2024