Og spøgelser

Og spøgelser veksler mellem poesi og prosa, mellem sort på hvidt og hvidt på sort. Titlen henviser til de personer, mere eller mindre døde, som er til stede i samlingen, som “skriver med”. Mest fylder forfatterens afdøde mor; han skriver til hende, hun skriver selv, og hun taler endda gennem andre af værkets stemmer. Ligeså vigtigt henviser titlen også til den (levende) død, der indstiftes ved europæernes slavegørelse af afrikanere og som i dag udgør “slaveriets efterliv”. 

“Og spøgelser skifter mellem facts og følelser, dokumenter og digte. Stemningen og energien veksler mellem protest og fuldstændig afmagt. Den afmagt og smerte er vi nødt til at tale om og forholde os til.” Information  

“Eksakt billedskabende og ekspanderende i sit perspektiv.” Standart 

“Velskrevet og rytmisk digtsamling ... en poetisk sang, der antager forskellige former.” Litteratursiden