
Nanna Ditzels smykker
Nanna Ditzel stod bag mere end 150 smykkedesigns for bl.a. hofjuveler A. Michelsen og Georg Jensen. Denne bog fortæller hele historien om designprocessen, inspirationskilderne og samarbejdspartnerne og indeholder en fuld oversigt over smykkerne, der i dag findes i Designmuseum Danmarks samling og hos Georg Jensen, som har lånt dem ud til fotografering. Bogen er desuden rigt illustreret med reklamer fra samtiden, fotos af Nanna Ditzel samt originalskitser og tegninger fra Nanna Ditzel Designs omfattende arkiv.
I 1950 vandt Nanna Ditzel og hendes mand Jørgen Ditzel Guldsmedefagets Fællesråds førstepræmie for deres allerførste smykker: en halskæde, en asymmetrisk ring, to brocher og et armbånd. Fingerringen var lavet til venstre hånds ringfinger, og det blev siden et særkende for Nanna Ditzel, at hendes ringe var designet til at sidde på den ene eller den anden hånd, så de hverken generede eller stak ud de forkerte steder. Når Nanna Ditzel begyndte arbejdet med et nyt smykke, var det ikke tegninger og skitser, der var hendes udgangspunkt, men modellervoks, som kunne bearbejdes til alle tænkelige former. Små kurve med modellervoks og værktøj stod fast på tegnestuen, i hjemmet og i sommerhuset. For arbejdet med smykkerne var altid i gang, uanset hvilke andre designprojekter hun arbejdede på.
- Kirjailija
- Anne Cathrine Wolsgaard Iversen
- Painos
- 1
- ISBN
- 9788740078633
- Kieli
- tanska
- Paino
- 1573 grammaa
- Julkaisupäivä
- 25.4.2023
- Kustantaja
- Politikens Forlag
- Sivumäärä
- 224