
Min Mini Katekismus
Min Mini Katekismus er en enkel og klar formidling af kristendom til børn på 9-11 år.
Her er tretten bibelgenfortællinger (4 fra Det Gamle Testamente og 9 fra Det Nye Testamente), sider med uddybning af de væsentligste pointer og indføring i kristendommens vigtigste tanker og værdier – om alt fra ånd, barmhjertighed, bøn og salmesang til dåb, nadver, opstandelse og diakoni. Alt i et sprog børnene kan læse, forstå og forholde sig til.
Her er spørgsmål og svar, som tager udgangspunkt i børnenes univers og krop og inddrager deres tanker og undren. I katekismen finder du også salmer, fadervor og trosbekendelsen.
Min Mini Katekismus lægger sig tæt op ad katekismus-traditionen, idet den rummer:
- Enkel og kortfattet fremstilling af den kristne tros grundlæggende indhold
- Fokus på det kristne liv i praksis
- Spørgsmål og svar, som inviterer til tolkning ud fra egne erfaringer
Med Min Mini Katekismus har forfatteren Maria Baastrup Jørgensen givet et bud på en katekismus til børn – en lille bog som på enkel og klar vis formidler det store og ufattelige.
Bogen kan bruges selvstændigt af barnet eller indgå i et undervisningsforløb for minikonfirmander. Materialet til undervisning af minikonfirmander lægger op til at arbejde med kristendom ikke fra a til å men fra top til tå. Det betyder, at krop, sanser og bevægelse har en central plads i undervisningen.
Pædagogisk konsulent: Therese Baastrup
- Alaotsikko
- Kristendom fra top til tå
- Kirjailija
- Maria Baastrup Jørgensen
- Kuvittaja
- Kamilla Wichmann
- Painos
- 6
- ISBN
- 9788775236688
- Kieli
- tanska
- Paino
- 276 grammaa
- Julkaisupäivä
- 12.8.2011
- Kustantaja
- Det Danske Bibelselskab
- Sivumäärä
- 68