Siirry suoraan sisältöön
Med en knivspids kærlighed
Tallenna

Med en knivspids kærlighed

Kirjailija:
sidottu, 2025
tanska
Frøken Jensen er et navn, de fleste kender. Men de færreste ved, at der gemmer sig en virkelig kvinde bag Danmarks mest solgte kogebog: Født i 1858 i Randers blev Kirstine Marie Jensen forældreløs allerede som syvårig. Hun blev senere uddannet på Natalie Zahles nye husholdningsskole, men det er først, da hun i 1891 blev husbestyrerinde for enkemanden Jørgen Melchior, at hun for alvor fandt sit kald.

Her blev hun del af et farverigt og muntert hjem, hvor man tog sig kærligt af de fem børn, gik i teater og hver søndag holdt åbent hus: Der blev sunget, spillet og spist. Og man spiste formidabelt, når Frøken Jensen stod i køkkenet. I 1901 udgav hun sin første kogebog, som blev en succes med det samme. 

Hvem var hun – den ugifte kvinde, der kom fra trange kår og klarede sig stik mod alle odds? Og hvorfor fortsatte hun som husbestyrerinde hos Melchior indtil sin død i 1923? Det giver Pernille Juhl i sin medrivende, varme fiktionshistorie et bud på. 

 
Om forfatteren: 
Pernille Juhl debuterede som halvtredsårig med en roman inspireret af sin farfars dagbøger. Siden har hun udgivet en række historiske romaner, bl.a. serien Alt det der skiller os, som blev en stor læsersucces og fik en Mofibo Award hele tre gange. Ud over at være forfatter arbejder hun som konsulent for fødevareindustrien.
Alaotsikko
Frøken Jensens liv
Kirjailija
Pernille Juhl
Painos
2
ISBN
9788743411710
Kieli
tanska
Paino
741 grammaa
Julkaisupäivä
11.9.2025
Kustantaja
Gutkind Forlag
Sivumäärä
432