Med tekster af Lars Erslev Andersen, Peter Michael Hornung, Henrik Wivel og Vibeke Tøjner

Bogen handler om mit maleris forankring i et landskab: Barndommens krat, en slagmark pa°et foto, et vulkanomra°de i Staten Washington.

Bogens titel Maleriets sted henviser til flere ting: Stedet, hvor idéerne opsta°r, eller hvor erindringen udga°r fra, min søgen efter et sted i maleriet, men ogsa°om det at afsøge maleriet ved at stille spørgsma°let: Hvad er det for et sted lærredets flade viser?

Uddrag fra bogen (Begyndelsen af Vibeke Tøjner):

”...alligevel følte jeg et mærkeligt slægtskab med dette øde landskab, den hullede mark, der pa°afstand fremstod som tegn, hvor en linje ikke bare var en linje, men ladet med betydning – skyttegraven - en flod ikke bare var en flod, men dén flod, der som et grid stadig gennemløb omra°det af na°desløs natur, besmittet af krigens fortælling.”

”(...) Det var en kamp at male dette billede. Jeg vil aldrig glemme det. Alene i mørket december 1988 i et lille muret fritliggende atelier, der hørte til en legatbolig i Skagen. Et skønt sted, men isoleret fra verden og den mand, jeg lige havde mødt; jeg havde tiltvunget mig denne afstand for at male. Med drømme om familie og børn stod man dér, hvor havene mødes – usikker, uvis og dog euforisk med tanker om den kommende udstilling - nu var det hele alvor.”

”(...) Man skal blotte sig som kunstner!” sagde en markant fransk forlægger og gallerist ved Rue Beaubourg, da jeg under endnu et arbejdsophold i Paris, september 1989, vovede at gå forbi og vise nogle tegninger - ”Man skal vise sig, og det kan De gøre bedre”; men turde jeg vise “mig”? Jeg skubbede maleriet foran og fortsatte. ”

Bogen rummer: 41 farvegengivelser, heraf 15 dobbeltopslag med malerier og 22 sort hvid fotos (biografi).

Maleriets sted - sidottu, Tanska, 2022