Siirry suoraan sisältöön
Lyden af hovedstaden
Tallenna

Lyden af hovedstaden

sidottu, 2025
tanska
Larm, liv og lyd. Det har byer altid levet med. Men lyd og lytning er ikke statisk og ændrer sig over tid. 1800-tallet forandrede markant det københavnske lyd­billede, hvor borgerne blev som besatte af lyd og lytning. Når gadehandlere skrålede, sporvogne skingrede, og naboer støjede, klagede københavnerne på livet løs. Nu måtte det stoppe, for larmen forringede livskvaliteten. 

Allerede tidligt i århundredet satte forfattere og aviser støj på dagsordenen. Samtidig rokkede opfindelser som stetoskoper, telegrafer og fonografer ved oplevelsen af lyd og forståelsen af lyd og lytning. Med industrialiseringen fra 1840’erne blev støjen kun værre. Da København udviklede sig til moderne metropol, voksede både begejstringen og bekymringen for larm og lyd. For nogle gav fabriksfløjter og bilhorn næring til storstadsambitioner og fremtidsdrømme. For andre endte det med psykiatriske diagnoser og kurophold langt fra byen. 

Lyden af hovedstaden tuner ind på 1800-tallets klang og lyd i den moderne by, der ved århundredskiftet fik sit mest ikoniske lydsignal: rådhusklokkerne. 

Jakob Ingemann Parby (f. 1973) er seniorforsker og museumsinspektør ved Københavns Museum og ph.d. i historie. Han har skrevet Den grænseløse by (København og historien) og står bag forskningsprojekter som Lyden af Hoved­staden (2019-2025) og The Everyday Life of Urban Monuments (2024-2026).
Alaotsikko
Støj, nerver og naboer i 1800-tallet
Painos
1
ISBN
9788712073390
Kieli
tanska
Paino
1224 grammaa
Julkaisupäivä
28.5.2025
Sivumäärä
320