
Kort & godt om DIDAKTIK
Didaktikken omhandler ikke bare undervisningsmetoder, men er altid bundet op på en argumentation om undervisningens hvorfor. Hvorfor gør du, som du gør i undervisningen? Hvad er rationalerne for planlægningen? Hvad er din intention som underviser?
Kort & godt om DIDAKTIK giver overblik over begrebet ’didaktik’ – både teoretisk, historisk og praktisk – og bogen bugner af viden om didaktikkens grundlæggende fokus på både undervisning og læring.
Bogen henvender sig til alle, der underviser i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de mellemlange og videregående uddannelser – og til dem, der arbejder didaktisk på den ene eller anden måde.
Om forfatteren:
Lea Lund, ph.d. i uddannelsesforskning, uddannet lærer og kandidat i generel pædagogik. Hendes forskningsfelt er særligt rundet af almendidaktikken i relation til lærerprofessionen. Har gennem 12 år været forsker på Aarhus Universitet tilknyttet Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Nationalt Center for Kompetenceudvikling samt Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Har undervist i didaktik, curriculum og læring på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse samt forsket i og skrevet om lærertænkning og didaktisk refleksion.
Lea Lund har desuden stor erfaring med ledelse af didaktiske udviklingsprojekter i gymnasie- og ungdomsuddannelsesregi. Hun er både nationalt og internationalt tilknyttet forskellige forsknings- og udviklingsmiljøer. Er i dag leder af eftervidereuddannelsesafdelingen Pædagogik & Læring på University College Lillebælt.
- Kirjailija
- Lea Lund
- Painos
- 2
- ISBN
- 9788771587654
- Kieli
- tanska
- Paino
- 287 grammaa
- Sarja
- Kort & godt
- Julkaisupäivä
- 3.3.2020
- Kustantaja
- Psykologisk Forlag
- Sivumäärä
- 176