Kanslergadeforliget

Landbruget var i dyb krise. Arbejdslosheden i byerne var tarnhoj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indaedte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Forst klokken fire naeste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i handen. Kanslergadeforliget var fodt! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis pa et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfaerdsstaten, eller var det en nodlosning i et kriseramt samfund, hvor arbejdslose brostensbevaebnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, abner d ren til en urolig tid, hvor landets konomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.