Siirry suoraan sisältöön
Johannes' Første Brev, Andet Brev og Tredje Brev
Tallenna

Johannes' Første Brev, Andet Brev og Tredje Brev

Teolog Ulla Morre Bidstrup bringer en inspirerende og levende læsning af Johannesbrevene til enhver, der vil blive klogere på venskabsbånd og kærlighedsrelationer.

”Vi elsker, fordi Gud elskede os først.” Sådan står der i Johannesbrevene. Ulla Morre Bidstrup læser i særlig grad venskabet frem i brevene og vender og drejer ven­skabs-kærligheden i både gammelt og nyt lys, i teologisk, poetisk, etisk og socialt lys. Med brevskriveren i hånden tager hun læseren med op gennem kulturhistorien og spejler den bibelske broderkærlighed i alle de venskabs­relationer, det moderne menneske er flettet ind i. 

Ulla Morre Bidstrup når vidt og bredt omkring venner og venskab og inddrager både venskabets filosofi og nogle få af de mange præsentationer af venskaber, hun holder af. Hun inddrager egne erfaringer med venskaber. Korte og lange venskaber, gamle og nye, dem, der gik i stykker og dem, der aldrig gør det. Men hun anlægger også et teologisk blik på venskabet sammen med den lidenskabelige teolog, der i sin tid satte pennen til papiret og skrev breve til sine venner. 

Johannesbrevene er at finde blandt de sidste skrifter i Det Nye Testa­mente mellem de såkaldt ’almindelige breve’. Vi ved ikke, hvem der har skrevet dem; forfatteren kalder sig ’den ældste’, og traditionen tilskriver dem apostlen Johannes. De er sikkert skrevet omk. år 100 e.Kr. 

OM FORFATTEREN
Ulla Morre Bidstrup (f. 1965) faldt direkte i den grundtvigske gryde, hvor hun stadig svømmer rundt. Aktuelt som næstformand i Grundtvigsk Forum. Hun har bifag i litteraturhistorie, er cand.theol., ph.d. og siden master i offentlig ledelse. Hun har haft 15 lykkelige præsteår på Djursland, 9 år som lektor ved pastoralseminariet i Aarhus og de sidste 10 år har hun ved Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter været uddannelsesleder og afdelingsleder (Vartov) i København. Hun har udgivet bøger og bidraget til pastoralteologiske udgivelser og har sit forskningsområde indenfor kasualierne (de kirkelige handlinger). Hun holder meget af folkekirken, af sin storfamilie og af andre omsiggribende fællesskaber. 

Omtale

???? [Ulla Morre Bidstrup] spørger, om der mon findes nogen anden religion, hvor Gud kalder sine tilbedere for venner. Bogen demonstrerer fornemt, hvorfor svaret må være nej. 
 - Kristeligt Dagblad
Alaotsikko
Bibelen læst af …
Painos
1
ISBN
9788741012490
Kieli
tanska
Paino
123 grammaa
Julkaisupäivä
27.2.2026
Sivumäärä
80