Ingen er evig

Året er 1990, et af de voldeligste år i Colombias historie, og narkotrafikken har blodtørstigt indtaget magten i landet. Tuluás gader og menneskene i dem beskrives her i rørende historier. Med en sproglig skønhed og sirlighed beretter Alejandro José López om den rædsel, hævntørst, død og kærlighed, der rammer romanens personer. Fru Hermelinda, enke og mor til to; den unge bandit Pacho Tiro og den syge Juancho; bandelederen Armando Valentierra; Maritza, en ung og smuk prostitueret indianerpige; den homoseksuelle maler Rafico; doktor Santiago Álvarez og mange andre skæbner, som åbner deres sjæl gennem dialog, sladder, refleksioner, drømme, mareridt og smerte. Alt dette midt i landskabets pragt, i dagslysets og nætternes adskillige farvenuancer. Her leves de liv, som er en del af Colombias historie. Alejandro José López’ roman giver os et lille indblik i narkotrafikkens verden og i de år, hvor Cauca-floden fyldtes af tusindvis af lig. Ingen er evig er desuden et røntgenbillede af nutidens Colombia, og den viser, at vold også kan belyses fra en anderledes vinkel. Ingen er evig stadfæster for alvor Alejandro José López i rækken af interessante latinamerikanske forfattere.