Per Petterson tager os I kølvandet med på en rejse til nattens ende. Romanens jeg-fortæller, forfatteren Arvid Jansen, befinder sig i et eksistentielt tomrum - i kølvandet på en katastrofe som trækker dybe spor i hans liv. En rå og øm, sårbar og barsk historie om at miste fodfæstet i tilværelsen, men mesterligt fortalt i et glasklart rytmisk sprog og med en varm sort humor.
I åbningsscenen står hovedpersonen foran den boghandel han engang har arbejdet i. Det er tidligt om morgenen, han er mørbanket efter en druktur, har brækket et ribben, brillerne er borte, og et blackout forhindrer ham i at huske hvad der er sket.
Så starter rejsen, både den ydre, tilsyneladende formålsløse flakken omkring på landevejene i den gamle bil, og den indre hvor billederne af familien, ikke mindst hans far, dukker op som flashbacks. Bogens nutidshandling foregår nogle dage i marts og april 1996, men bagved rulles historien op og den dystre kulisse er en skibsbrand som medførte at hovedpersonen mistede sin far og mor og to brødre. Skibet nævnes ikke ved navn, men det er alment kendt at PP mistede fire familiemedlemmer da Scandinavian Star brændte.
Mens Til Sibirien kan læses som en roman om forfatterens danske moder der blev gravid med en nordmand, handler I kølvandet om forholdet til faderen, fabriksarbejderen og sportsmanden der ikke rørte en cigaret i hele sit liv. For kroppen skal være et tempel, sagde han, ikke en kalket grav.
I kølvandet er en eksistentiel historie om sorg og skyldfølelse, skilsmisse og tab som angår os alle. I læsningens kølvand bliver livet og litteraturen forunderlig nærværende og historien fortælles ubesværet, uden den mindste rysten på hånden, vedkommende og lyslevende.
I kølvandet fik i december 2000 Brageprisen. Solgt til udgivelse i England, Tyskland, Holland og Færøerne.
Uddrag af anmeldelser:
"Det kan dårligt gøres bedre. Det er ganske enkelt en helstøbt bog (-) for form og indhold hænger fuldstændig organisk sammen. Der er en fabelagtig naturlighed i Pettersons åndedræt, og man efterlades paradoksalt oplivet og -ladet af den hudløse råhed." Christa Leve Poulsen, Børsen
"Alle forskelle ufortalt må man tænke på Hamsuns Sult."
Torben Brostrøm, Information
"Per Petterson er en brillant stilist. Han er konkret og nøgtern, men der er luft og fantasi i sprækkerne mellem ord og sætninger. Der er et nærvær og en intensitet i skildringerne, som løfter realismen og giver den luft under vingerne. På en eller anden måde lykkes det ham at servere denne - lidt ordinære - historie om en mand i midtvejskrise, så den bliver vedkommende og sprællevende." Jacob Kreutzfeldt, Kulturnyt/DR
Se også Til Sibirien.
Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og solgt til udgivelse i England, Tyskland, Frankrig, Rumænien og Rusland.
Den danske udgave fik strålende anmeldelser. Kristeligt Dagblad skrev at romanen "fortjener en plads mellem de andre store værker, der i romanform skildrer besættelsestiden" og sammenlignede den med Tage Skou-Hansens og Erik Aalbæk Jensens bøger. Jacob Kreutzfeldt sagde i Kulturnyt at "det er realisme, lige til at blive høj på" og bibliotekernes lektørudtalelse, som plejer at være ligeså tørre som det papir de er skrevet på, var helt overstrømmende: "Den kom på norsk i 1996, og som kritikken lød, er den så smukt skrevet, at det er til at græde over. Det er den rene stilistiske magi, en stor oplevelse."
I åbningsscenen står hovedpersonen foran den boghandel han engang har arbejdet i. Det er tidligt om morgenen, han er mørbanket efter en druktur, har brækket et ribben, brillerne er borte, og et blackout forhindrer ham i at huske hvad der er sket.
Så starter rejsen, både den ydre, tilsyneladende formålsløse flakken omkring på landevejene i den gamle bil, og den indre hvor billederne af familien, ikke mindst hans far, dukker op som flashbacks. Bogens nutidshandling foregår nogle dage i marts og april 1996, men bagved rulles historien op og den dystre kulisse er en skibsbrand som medførte at hovedpersonen mistede sin far og mor og to brødre. Skibet nævnes ikke ved navn, men det er alment kendt at PP mistede fire familiemedlemmer da Scandinavian Star brændte.
Mens Til Sibirien kan læses som en roman om forfatterens danske moder der blev gravid med en nordmand, handler I kølvandet om forholdet til faderen, fabriksarbejderen og sportsmanden der ikke rørte en cigaret i hele sit liv. For kroppen skal være et tempel, sagde han, ikke en kalket grav.
I kølvandet er en eksistentiel historie om sorg og skyldfølelse, skilsmisse og tab som angår os alle. I læsningens kølvand bliver livet og litteraturen forunderlig nærværende og historien fortælles ubesværet, uden den mindste rysten på hånden, vedkommende og lyslevende.
I kølvandet fik i december 2000 Brageprisen. Solgt til udgivelse i England, Tyskland, Holland og Færøerne.
Uddrag af anmeldelser:
"Det kan dårligt gøres bedre. Det er ganske enkelt en helstøbt bog (-) for form og indhold hænger fuldstændig organisk sammen. Der er en fabelagtig naturlighed i Pettersons åndedræt, og man efterlades paradoksalt oplivet og -ladet af den hudløse råhed." Christa Leve Poulsen, Børsen
"Alle forskelle ufortalt må man tænke på Hamsuns Sult."
Torben Brostrøm, Information
"Per Petterson er en brillant stilist. Han er konkret og nøgtern, men der er luft og fantasi i sprækkerne mellem ord og sætninger. Der er et nærvær og en intensitet i skildringerne, som løfter realismen og giver den luft under vingerne. På en eller anden måde lykkes det ham at servere denne - lidt ordinære - historie om en mand i midtvejskrise, så den bliver vedkommende og sprællevende." Jacob Kreutzfeldt, Kulturnyt/DR
Se også Til Sibirien.
Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og solgt til udgivelse i England, Tyskland, Frankrig, Rumænien og Rusland.
Den danske udgave fik strålende anmeldelser. Kristeligt Dagblad skrev at romanen "fortjener en plads mellem de andre store værker, der i romanform skildrer besættelsestiden" og sammenlignede den med Tage Skou-Hansens og Erik Aalbæk Jensens bøger. Jacob Kreutzfeldt sagde i Kulturnyt at "det er realisme, lige til at blive høj på" og bibliotekernes lektørudtalelse, som plejer at være ligeså tørre som det papir de er skrevet på, var helt overstrømmende: "Den kom på norsk i 1996, og som kritikken lød, er den så smukt skrevet, at det er til at græde over. Det er den rene stilistiske magi, en stor oplevelse."
