Bevidstheden er et besynderligt fænomen. Den er omnipotent, men kan ikke ses. Uanset mængden af forskning i synapser og kemiske tilstande i hjernen lader vi ikke til at nærme os nogen løsning på gåden om den. Men hvorfor er bevidstheden egentlig så svær at få styr på?

I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet. Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv.

Hvordan er det at være en flagermus? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Oliver Kauffmann har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i kritikken af en verdensanskuelse “under evighedens synsvinkel”.

Hvordan er det at være en flagermus? - pokkari, Tanska, 2018