Siirry suoraan sisältöön
How to Become an Archive
Tallenna

How to Become an Archive

Kirjailija:
sidottu, 2025
tanska
How to Become an Archive er en kunstnerbog om de genstande, vi omgiver os med: hvordan de former os, og hvordan tabet af dem kan åbne et transformerende rum for ny betydning og selvforståelse. Det er en bog om at starte forfra med fragmenter, erindringer og alt det, vi kan mane frem med vores forestillingsevne.

Projektet startede i et lokalhistorisk arkiv, hvor kunstner Kirstine Autzen fandt og fotograferede et væld af genstande, der engang havde båret dyb, personlig betydning: en dåbskjole, et par nethandsker og et familiealbum. I arkivet var forbindelsen til deres oprindelige sammenhæng gået tabt, og de var blevet opløst ind i arkivets kollektive erindringsbank. Midt i arbejdet med genstandene brændte Autzens eget atelier ned, og år af materialer, værker og skitser gik til grunde.

I bogen undersøger Autzen, hvordan vores identitet formes gennem bevaring, organisering og tabet af genstande, og hvordan fotografi og erindring spiller ind i denne proces. Resultatet er en sanselig, gådefuld og personlig bog, der bevæger sig mellem dokumentation og forestilling, hvor særligt fravær og mellemrum skaber et rum for nye tanker. I modsætning til arkivets statiske logik er How to Become an Archive procesorienteret og åben: Autzen bryder materialet op, omarrangerer fragmenter og lader betydning vokse frem gennem rytme, farve, tekstur og sammenstilling.

Igennem en sammenvævning af fotografier, tegninger og korte poetiske tekster er bogen en undersøgelse af, hvordan genstande bliver bærere af stor betydning, og hvordan det at betragte kan blive en måde at starte forfra.
Kirjailija
Kirstine Autzen
Painos
1
ISBN
9789198821079
Kieli
tanska
Paino
921 grammaa
Julkaisupäivä
27.11.2025
Kustantaja
-
Sivumäärä
238