Fra spekulativ filosofi til positivisme

Poul Sophus Vilhelm Heegaard (1835-84),  i samtiden kun kaldt Sophus Heegaard var professor i filosofi ved Københavns Universitet fra 1875 til sin død. Han indledte sit faglige virke som elev af Rasmus Nielsen (1809-84) og som tilhænger af en Hegel-inspireret tænkning, som dominerede dansk filosofi fra omkring 1830 og en menneskealder frem. Men Heegaard brød siden broerne bag sig og blev en interessant overgangsskikkelse mellem den danske hegelianisme og det nybrud i dansk filosofi, der fandt sted i århundredes slutning som en del af, hvad der traditionelt kaldes det moderne gennembrud; men i modsætning til dette gennembruds hovedskikkelser, litteraten Georg Brandes (1842-1927) og filosoffen Harald Høffding (1843-1931) var det ikke Søren Kierkegaards kritik af den danske hegelianisme, men udviklingen i engelsk filosofi, som lå bag Heegaards brud med den hegelske tænkning.