En socialkonservativ samfundsrevser

Bogen beskriver biskop H.L. Martensen som socialkonservativ. Han ville som konservativ modarbejde tidens verdsliggørelse og individualisme. Han var socialt engageret og ønskede både at fremme filantropi og et statsfinansieret socialvæsen. Efter demokratiets indførelse i 1848-1849 var tiden kulturelt og kirkeligt præget af opbrud. Nævnes kan de kirkelige retningers splittelse med grundtvigianisme og Indre Mission samt Georg Brandes' moralske frigørelse og stærke ønske om samfundets og åndslivets verdsliggørelse. Martensen bekæmpede denne uorden. Han ønskede samhørighed mellem stat og kirke, men var også kritisk overfor Rigsdagens magt i folkekirkens indre anliggender. I 1870’erne kom den negative virkning af industrialiseringen med liberalismens frie konkurrence i fokus. Martensen ønskede en etisk (kristen) socialisme, som inspirerede Socialdemokratiets tankeverden helt frem til K.K. Steinckes socialreform i 1933. Går der en linje fra Martensens socialetik til Steinckes socialreform? Bogen søger i sin afdækning at integrere den etiske socialisme i beskrivelsen af tidens kirkehistorie.