Siirry suoraan sisältöön
Drømmeslange
Tallenna

Drømmeslange

Drømmeslange udspiller sig i et post-apokalyptisk samfund bestående at små, isolerede samfundsgrupper. Meget viden er enten glemt eller indespærret bag mure.

I denne verden vandrer heleren Slange fra landsby til landsby ledsaget af sine slanger Dis, Græs og Sand. Hun lindrer smerte, helbreder sygdomme og konfronterer både fysisk lidelse og kulturel frygt. Da en af hendes drømmeslanger bliver dræbt, begynder en rejse for at finde en ny – en rejse, der både er fysisk og spirituel.

Drømmeslange er en sanselig, mytisk roman, hvor det nære, væves ind i større etiske og planetariske spørgsmål. Vonda N. McIntyres klassiker tilbyder en feministisk og håbefuld vision i en verden, hvor heling, forbindelse og forståelse er det modigste, man kan gøre.

Som en anden mester i genren, Ursula K. Le Guin, skriver i forordet til denne udgave: “Jeg ville ønske, at denne smukke, stærke og ualmindeligt underholdende roman blev købt og læst, og at alle de unge læsere kunne få deres bevidsthed blæst igennem af mulighedernes vilde vinde. Drømmeslange er en klassiker og bør værdsættes som sådan.“ 

Vonda N. McIntyre (1948–2019) var en banebrydende amerikansk science fiction-forfatter, kendt for sit dybe humanistiske engagement og værker, der kredser om emner som omsorg, viden og magt. Med en baggrund i biologi og en forkærlighed for det spekulative skrev hun verdener frem, der udfordrede samtidens, og stadig udfordrer nutidens normer om køn, magt og etik.

Ud over romaner skrev McIntyre også originale værker i Star Trek-universet og grundlagde Clarion West Writers Workshop i Seattle, som i årtier har støttet nye stemmer i genrefiktionen.

Drømmeslange, hendes mest kendte roman, modtog både Hugo- og Nebula-prisen og står som et hovedværk inden for feministisk og spekulativ fiktion.
Kääntäjä
Jens Falkentorp
Painos
1
ISBN
9788785266163
Kieli
tanska
Paino
555 grammaa
Julkaisupäivä
12.6.2025
Sivumäärä
402