Siirry suoraan sisältöön
DLD-venlig skole
Tallenna

DLD-venlig skole

Hvordan skaber vi en skole, hvor alle elever – også dem med DLD – kan trives og lære?

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD – Developmental Language Disorder) er en ofte overset udfordring, som påvirker mange børns muligheder for at forstå og bruge sprog. Det skaber både faglige og sociale barrierer – og kan som lærer efterlade dig med spørgsmålet: Hvordan støtter jeg bedst disse elever i en travl hverdag?

Denne praksisnære guide giver dig det klare overblik, du behøver, samt konkrete redskaber, du kan tage i brug med det samme.

Med bogen får du:
- Viden om DLD, og hvordan vi kan skabe en skole, hvor elever med sproglige udfordringer får reelle læringsmuligheder.
- DLD-kompasset – et indsatsværktøj, der guider samarbejdet mellem lærer, læsevejleder, logopæd, skoleledelse, forældre og eleven selv.
- En værktøjskasse med tjeklister, skabeloner og kopiark, der gør det lettere at planlægge og gennemføre undervisning med DLD-hensyn.

Bogen henvender sig til lærere, læsevejledere, logopæder og andre fagpersoner, der vil styrke deres faglighed og samtidig bidrage til en mere inkluderende skolekultur. Den giver dig ikke blot indsigt, men også inspiration og handlekraft til at skabe læringsmiljøer, hvor alle elever får mulighed for at lykkes.

Om forfatterne:
Sahra Mengal er cand.mag, i audiologopædi, forperson for Audiologopædisk Forening (ALF) og leder for logopæder i PPR. Hun har mange års erfaring med børn med DLD og arbejder for, at de kan trives og lære på lige fod med andre. 

Anne Haven er audiologopæd og tidligere lærer med stor erfaring fra både specialpædagogik og høreklinik. Hun formidler komplekse emner på en tilgængelig måde, underviser i tale-, høre- og sprogvanskeligheder samt socialkommunikative vanskeligheder.
Alaotsikko
En guide til undervisning af elever med DLD
Painos
1
ISBN
9788771852707
Kieli
tanska
Paino
732 grammaa
Julkaisupäivä
9.12.2025
Sivumäärä
220