
Det ventede Lys
På bogens bagside skriver tidligere professor ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU, Nils Gunder Hansen bl.a.:
Holger Mikkelsen er et studie i menneskelig eksistens: hvordan bevarer man håbet, troen og den trodsige forventning, når livet hele tiden synes at slå én tilbage til start? Det er ikke mindst det, Ole Juul undersøger, når han i sin bog "Det ventede lys" slår tæt følge med Holger Mikkelsen på hans lange vandring gennem livet. Måske har fremtiden andet i sig end det, vi har fantasi til.
Med sin læsning viser Ole Juul, at Tage Skou-Hansens romanserie taler direkte ind i 2020’erne.