Siirry suoraan sisältöön
  1. Kirjat
  2. Pokkarit

Det engelske flag

21,90 €

En lille anekdote, med det engelske flag i en central rolle, bliver afsættet for Imre Kertész' kortroman fra 1991. Anekdoten bliver udgangspunkt for en fortælling, hvor alle de indtryk livet i et diktatur afsætter i individet bliver blotlagt. Fra den snigende paranoia på arbejdspladsen, til den langsomme forstening, som det omgivende samfund gennemgår. På under 100 sider indkapsles stemningen i et diktatur, men som et modbillede blander sig alle de kunstneriske oplevelser der også var en del af fortællerens virkelighed i perioden. Fra Richard Wagners opera 'Valkyrien' til Thomas Manns novelle 'Wälsungenblut', smelter fortællerens ydre virkelighed sammen med åndelige og kunstneriske erfaringer fra samme epoke. 

Imre Kertész (1929 – 2016), ungarsk forfatter til en række romaner og essaysamlinger. Kertész modtog i 2002 Nobelprisen i litteratur for et forfatterskab der ifølge nobelkomiteen ”fremhæver den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed”. 

Kertész blev født i 1929 ind i et ikke ortodokst jødisk miljø i Budapest. I 1943 blev han deporteret til først Auschwitz og siden Buchenwald koncentrationslejren hvor han forblev til krigens afslutning. Hans absurde oplevelser i koncentrationslejren beskrev han senere i romanen 'De skæbneløse' fra 1975 (da. 1996). I stærk stiliseret form imiterer Kertész her den infantile måde som hans 14årige alter ego oplever koncentrationslejren. Et sprog der ifølge Kertész også mimer den ’banale ondskab’ som kommer til udtryk i totalitarismens udryddelseslejre. 

Kertész har desuden skrevet romanerne 'Fiaskoen' (1988, dansk 2023) 'Kaddish for et ufødt barn' (1990, dansk 2002) og 'Likvidation' (1999, dansk 2004).

Painos
1
ISBN
9788785567000
Kieli
tanska
Paino
142 grammaa
Julkaisupäivä
11.6.2026
Sivumäärä
96