Galsan Tschinag voksede op som yngste søn i en tuvinsk nomadefamilie i Mongoliet, men modsat mange af sine jævnaldrende kom han i skole og studerede mongolsk sprog og litteratur ved universitetet i Ulaanbaatar og fra 1962 til 1968 tysk og germanistik ved universitetet i Leipzig. I 1976 vendte han tilbage til sit hjemland, underviste ved universitetet og fungerede som udenrigspolitik kommentator, før han i 1991 debuterede som forfatter. Året efter modtog han Adelbert-von-Chamisso-prisen for sin debutbog "En tuvinsk historie og andre fortællinger" og i løbet af 90"erne har han udsendt en række bøger.

I 1994 kom hans første roman, Den blå himmel, som Der Spiegel karakteriserede som "visuel, fyldt til randen af virkelighed", hvis "patos har en kraft, som om en shaman fra en fremmed egn var blæst ind i den tyske samtidslitteratur". To år senere førte han de tuvinske nomader ud på en 2000 kilometer lang karavane tilbage til Altajbjergene i det nordvestlige Mongoliet hvor de kom fra før den stalinistiske tvangsflytning, 130 kameler, 300 heste og et utal af får, fjerkræ og hunde. Galsan Tschinag, hvis bøger kommer på Insel Verlag i Tyskland, er i dag oversat til en række sprog.

Den blå himmel begynder med den 6-7 årige drengs onde drøm og ender ved dens opfyldelse: hans elskede ven og arbejdsfælle, hunden Arsylang, dør af forgiftning. I en kultur hvor man lever i pagt med naturen spiller det elementære en hovedrolle som kraftens og åndernes hjem, Moderfloden der giver og tager, det evige kredsløb, dagligdagen som en kamp på liv og død. Den blå himmel er en myldrende, episodeagtig fortælling om det nomadiske dagligliv, set fra barnets perspektiv, mens verden endnu erfortryllet og fuld af uforståelige ord og hændelser.
En dag kommer den statslige lærer op i højlandet for at samle et kul af skolepligtige. Nogle forældre lyver børnene yngre end de er, for der er brug for deres arbejdskraft. Drengen spørger sig selv hvad det er der får faderen, som selv er en ægte søn af nomadefolket, til at skille ham fra stammen. Er det lydighed over for magthaverne, eller er det fremsynethed? Konflikten mellem traditionel og moderne levevis ulmer under overfladen, ligesom man fornemmer stammens mundtlige tradition, det knappe og klare sprog, under den stilistiske overflade.

UDDRAG AF ANMELDELSER
"Det er en smuk, klar og enkel fortælling fra Mongoliet, Galsan Tschinag har skrevet. Med en slutning af mytologiske dimensioner. (-) Så eksplosivt smertefuldt beskrives drengens kamp, at jeg kun kan komme i tanke om Jobs Bog for at finde et sidestykke. (-) Galsan Tschinags roman Den blå himmel begynder således som en fortælling en miniature, klar og enkel, med hverdagens gøremål nær jorden, kvæget og bålet i centrum - og løfter sig på et hjerteskærende øjeblik til tidløs verdenslitteratur."
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

"Læsningen af den 'Den blå himmel' er på sin vis ligesom den natur den beskriver - fuld af kræfter som kun vanskeligt kan styres. Der er drama, magi, kærlighed og sorg fra start til slut. (-) Her er ingen Lassi romantik - her gælder det nemlig liv og død, her og nu, for familien, for drengen - for hele den tuvinske kultur."
Torben Brandt, KulturNyt, DR Ret

"Dshurukuwaa er hovedperson i det yderst sjældne litterære kig ind i en fremmed verden, som forlaget Batzer & co. nu udgiver: romanen Den blå himmel af den tuvinske forfatter Galsan Tschinag. Og sikke et kig. Allerede omslagets storslåede, øde bjerglandskab med små hvide prikker af jurter og græssende får er en rejse til et andet sted, hvor mennesker er bittesmå væsener på en stor, barsk og åndende jord." Lotte Folke Kaarsholm, Information

"Det er en brobyggerbedrift af ... Tag springet, læs noget virkelig anderledes, bliv nomade for en stund."
Niels Brunse, Politiken

"Man griber bogen, glider ned i stolen og bliver i et s

Den blå himmel - nidottu, Tanska, 2003