SKREV

Digtsamlingen undersøger det danske sprog som et materiale, der kan gentages, forskydes og bryde sammen. Teksterne bevæger sig mellem tre tilstande: det næsten ulæselige, hvor ordene flyder sammen; det rytmisk gentagne, hvor udsagn gentages til de tømmes; og det enkle, konstaterende sprog, der står tilbage uden forklaring. 

I SKREV er der ikke tale om variation, men om insisteren. Sproget bliver ved, også når det ikke længere bærer betydning. Resultatet er en bog, hvor læsningen hele tiden forskydes: fra forståelse til genkendelse, fra genkendelse til støj. 

Udgivelsen placerer sig i feltet mellem konceptuel litteratur og billedkunst og viderefører Eri Nejas arbejde med at undersøge, hvad der sker, når noget gentages, indtil det ophører med at være stabilt.