Tilknytning er i nyere tid blevet et centralt begreb i sporgsmalet om danskhed og medborgerskab og kan i den sammenhaeng betyde bade en rettighed, en pligt, en integrationsvej, et folelsesfaellesskab, et juridisk begreb og en mavefornemmelse. De forskellige forstaelser har betydning for, om vi forstar relationen mellem nation og borger som en umistelig ret, et inderligt band eller noget, der hele tiden er til forhandling. "e;Tilknytningens gr nser"e; stiller skarpt pa tilknytningstanken i dansk migrationspolitik og de hermed forbundne ideer om, hvem der h rer til nationen. Bogens forfattere unders ger tilknytning som f nomen og tankefigur i dansk lovgivning om familiesammenf ring og senere ghettopakker, i den administrative vurdering af familiesammenf rtes tilknytning og i mediernes fremstilling af familier klemt af samme tilknytningsregler, i psykologiske diskurser om transnationalt adopteredes mulige tilknytningsvanskeligheder og i den politiske handtering af danske statsborgere i syriske interneringslejre. Gennem de forskellige nedslag viser forfatterne, hvordan tilknytningsbegrebet kom ind i dansk migrationslovgivning som et sorteringsv rkt j, og hvordan det lever videre i ghettolovgivningen. De diskuterer ogsa, hvordan man forventes at dokumentere sin tilknytning, og hvilken betydning f lelser har for offentlighedens syn pa tilknytningsreglerne.