Omkring Forste Verdenskrig undergik alle kunstneriske udtryk store forandringer. Den russiske maler Wassilij Kandinskij oploste enhver genkendelighed til punkter og linjer. Hans landsmand, komponisten Igor Stravinskij, forkastede den klassiske ballets lethed og erstattede yndefulde spring med stampende, indadvendte fodder. Digtere skrev vaerker fulde af meningslose ord som "e;gaga blung"e; og samlede sig i en bevaegelse af multikunstnere, de kaldte for Dada, mens irske James Joyce og engelske Virginia Woolf forlod de traditionelle romanformer og hengav sig til litteraere karakterers associative bevidsthedsstromme. Den gamle kunst mistede sin selvfolgelighed. I Modernismens ansigter unders ger professor emeritus Peer E. S rensen, hvordan v rdisammenbruddet i k lvandet pa krigens ekstreme r dsler skabte grobund for modernismens radikale brud med fortiden. Bogen viser bade, hvordan revolutioner, fascisme og vold gennemsyrer modernismen, og at den som kunstnerisk str mning er mere og andet end krig og kaos. Den rummer skels ttende visioner, stetiske og eksistentielle eksperimenter samt en rigdom af nye kunstneriske udtryk. Hele denne litteratur er storml b mod den sidste jordiske gr nse , skrev forfatteren Franz Kafka i sin dagbog. Modernismens ansigter handler om dette storml b og om alle de erfaringer, der gjorde det umuligt at vende tilbage til kunsten f r modernismens gennembrud.