Danmarks byer spillede en noglerolle i forandringerne af det danske samfund fra 1550 til 1850, det vil sige fra omkring Reformationen frem til industrialiseringen. Nye, protestantiske institutioner voksede frem sammen med en styrket og snart enevaeldig kongemagt. Krige og kriser bremsede kobstaedernes vaekst, mens Kobenhavn voksede som hovedstad for den samlede helstat. Da den krakelerede med Napoleonskrigene, ramte en afmatning Kobenhavn, mens provinsbyerne oplevede en opblomstring, der formede grundstammen i det system af byer, vi kender i dag. Byerne formidlede nye impulser udefra, og uddannelsessteder og bogtrykkerier gjorde dem til omdrejningspunkter for tidens videnskabelige, kulturelle og kunstneriske udvikling. Centralt i det hele stod de mennesker, der levede i byerne. Sa forskellige de var fra l redreng til borgerfrue, fra indf dt tjenestepige til schweizisk konditor, fra stolt handv rksmester til arbejdsom spindekone. Tilsammen gav de byerne karakter og et pulserende dagligliv.