At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger

Uddrag fra del I: Byen Prolog: Alle folk har et liv, det er deres enest ende, unikke liv. Det f ler de. Ingen andre er centrum i deres liv som de: kun jeg er mig - og jeg er s rlig. Det er parolen. Det er individets slagord. Det er en schlager, t nker jeg. Se mig, se mig siger de. Ikke h jlydt, men det runger alligevel ud over ruinmarkerne. Verden opt ller milliarder af enkeltmennesker, af myrer, de kravler af sted, g r deres gerning. Arbejdsmyrer. De er flittige. De l ber mellem hinanden, b rer, kravler - hen over hinanden - de tisser. Det kr ves. Altid i bev gelse. For sig. Solo. En myretue er et fascinerende syn, s megen mylder, s mange tusinder, et virvar intet menneskeligt intellekt kan finde hoved eller hale i, krydsende, frem og tilbage - dog altid hen imod et f lles m l. Den samlede tues vel og overlevelse. Mennesker har to ben og g r oprejst. De er mere udviklede, siger evolutionsbiologer. Hvad g r de med disse to ben? t nker jeg. De spankulerer rundt i deres egen lilleputhistorie, deres enest ende fort lling, hvor de nyder at v re midtpunkt: Her hersker jeg. Dette er min beretning. Jeg er hovedpersonen og dette territorium er mit - mit Passage 6 - Det er ikke det v rste ... jeg... - Carl, se p mig Det gjorde du ikke. Det gjorde du bare ikke - Desv rre, jeg fortalte om vores togt ... og om... - h nej - Jeg fors gte at undg det, men hun havde gennemskuet mig. Hun vidste, at noget var h ndt, og jo mere jeg ben gtede, des mere mistroisk blev hun ... til sidst l d det l gnagtigt selv i mine egne rer. De tre brede trin fejler jeg aldrig ... Passage 8 De glaner vinduet. Jeg med. P frosten og de udeblevne tr kfugle. De ser gennem vinduet. Og? - hvad ser vi egentligt? Det vore jne ser, eller det vi nsker at se, n r vi ser gennem vore jne, i al forf ngelighed. ... "I al forg ngelighed," tilf jer De. Intelligent. ... "Jeg m f rst," - jo tak. Jeg skuer havari og henstand, s nderskudte mure og menneskehed. ... "Alts en almindelig s ndag morgen,"- net