
Angst, grænser og rum
Bogen her hjælper den angstramte med at finde nyt fokus, hvor angsten bliver en livsledsager, der kan bruges konstruktivt og positivt. Det handler i høj grad om at turde – og at kunne – sætte grænser i relationen til andre mennesker, for den angst, der hæmmer os, har ofte at gøre med uklare grænser og utilfredsstillende rum. Hvis man som angstramt lærer at sige fra og til i sin relation med andre mennesker – simpelthen får defineret relationen – kan man mindske angsten.
Det forklarer også, hvorfor stress ofte leder til angst. Det bunder tit i, at ellers velfungerende mennesker mangler klare definitioner i deres relationer, f.eks. i arbejdspladsens hierarki, beslutningsprocesser, kommunikationsgange, ledelsesstil, prioritering af arbejdsopgaver osv. Bogen viser, hvordan man kan udvikle strategier i forhold til sin angst, så den både bliver til at udholde og samtidig bliver brugbar som en markør for, om vi lever vores liv i overensstemmelse med os selv.
Bogen er smukt illustreret af billedkunstner Maja Lisa Engelhardt, hvis nonfigurative, ekspressive monotypier kan ses som udtryk for hjernens og angstens abstrakte univers.
Lise Winther-Jensen er gestalt- og kunstterapeut samt mag.art. i litteraturvidenskab. Hun har i mere end 30 år arbejdet som privatpraktiserende terapeut og supervisor.
- Undertitel
- Om angstens ressourcer og nødvendighed
- Författare
- Lise Winther-Jensen
- Upplaga
- 1
- ISBN
- 9788771187168
- Språk
- Danska
- Vikt
- 1078 gram
- Utgivningsdatum
- 2016-11-20
- Förlag
- Forlaget Frydenlund
- Sidor
- 192
