
Skrivedidaktik
‘Skrivedidaktik – en vej til læring’ er en bog, der anbefaler lærere at lade eleverne skrive i skolens fag for at understøtte deres læreprocesser. Bogen bygger på Nationalt Videncenter for Læsnings projekt ”Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag”. Projektet har fokus på, hvordan skrivedidaktik kan understøtte den faglige undervisning og give eleverne mulighed for at forme og fastholde den viden, de tilegner sig i de forskellige fag.
Bogen er delt i tre. Del 1 præsenterer det metodiske grundlag for at arbejde med skrivedidaktik i et skoleudviklingsperspektiv. Del 2 gør rede for skrivedidaktiske tiltag, der understøtter et vellykket arbejde med skrivning i fag. Del 3 løfter perspektivet til at se skrivning i skolen som et væsentligt aspekt af elevernes literacy, der kan bidrage til at uddanne dem til selvstændige livsduelige mennesker, der kan komme til orde og tage del i samfundet.
Bogen er skrevet til lærere og vejledere, der arbejder med udvikling af elevers skrivekompetence i fagene og til lærerstuderende, der står overfor at skulle i gang med at gøre det samme. Desuden henvender bogen sig til skoleledere og administratorer, som spiller en afgørende rolle i forhold til udvikling af en skriftlighedskultur på skolerne.
- Författare
- Mette Bjerregaard Bak, Lene Storgaard Brok, Klara Korsgaard
- Upplaga
- 2
- ISBN
- 9788771296679
- Språk
- Danska
- Vikt
- 364 gram
- Serie
- Literacy og læring
- Utgivningsdatum
- 2015-08-17
- Förlag
- Forlaget Klim
- Sidor
- 174