Gå direkt till innehållet
Planter fra Bibelen
Spara

Planter fra Bibelen

Författare:
inbunden, 1998
Danska
Et besøg i Bibelhaven i Viborg (haven er en del af Borgvold Parken), inspirerede Alice Bøgh til denne smukke bog med gengivelser af 38 af hendes akvareller af de planter, som er nævnt i Bibelen. 

Akvarellerne er vist som helsides plancher – så smukke, at flere har valgt at indramme dem – og på modstående side fortæller forfatteren om de bibelsteder, hvor planten er nævnt, og om hvad netop denne plante har været benyttet til. 

Den smukke bog blev udvalgt af Forening for Boghaandværk, som årets bogarbejde. 

Meget stort højformat, ca. 25 x 32,5 cm. Elegant indbinding – et halvbind med en ryg af barkbrun shirting, som går ind på for- og bagside, hvor den støder op til det kraftige elfenbensfarvede papir. Guldpræg. 
Bogen er på 128 sider og indeholder 38 smukke helsides farveplancher. 

Bogens planter – og de 38 plancher: 
På vej til det forjættede land - Manna (ikke illustreret), Koriander, Tamarisk, Løg 

Bitre urter - Cikorie, Malurt, Rødknæ, Mælkebøtte, Brøndkarse Pagtens Ark – Akacie, Salvie, Mandel 

 I det forjættede land – Hvede, Byg, Vin, Figen, Granatæble, Oliven, Daddel

Skovens træer – Libanonceder, Cypres, Enebær, Platan, Eg, Æble, Abrikos, Johannesbrødtræ 

Buske og Urter – Tjørn (ikke illustreret), Kugletidsel, Gyvel, Katost, Hør, Græs, Safrankrokus, Dild, Mynte, Rude, Sennep, Isop, Aloe.
Författare
Alice Bøgh
Upplaga
1
ISBN
9788772457673
Språk
Danska
Vikt
887 gram
Utgivningsdatum
1998-11-03
Sidor
128