
Kultur og sundhed
‘Kultur og sundhed: et mangfoldigt felt. Forskning, teori og praksis’ er den første grundbog og samlede, forskningsbaserede indgang til feltet i en dansk kontekst. Gennem otte hovedkapitler og en perspektiverende epilog undersøges og præsenteres den aktuelle forskning på tværs af indsatser samt en række forskellige teoretiske positioner og praksisser inden for kultur- og sundhedsfeltet.
Fem overordnede domæner fremhæves – de kreative terapier, participatoriske kunst- og kulturaktiviteter, kultur på recept, effekten af æstetiske dimensioner i sundhedsmiljøer, og spørgsmålet om nødvendigheden af uddannelser, der kan understøtte det tværfaglige arbejde. Dertil rummer bogen en præsentation af mulige teoretiske og ontologiske forståelsesrammer for samspillet mellem kunst, kultur og sundhed og for de mulige virksomme mekanismer samt en historisk indgang til feltet og en refleksion over de etiske dimensioner i at arbejde tværdisciplinært.
Bogen har forord af professor i socialmedicin Steinar Krokstad – og henvender sig til studerende, forskere, klinikere og beslutningstagere
- Författare
- Anita Jensen
- Upplaga
- 1
- ISBN
- 9788772048222
- Språk
- Danska
- Vikt
- 523 gram
- Utgivningsdatum
- 2022-08-05
- Förlag
- Forlaget Klim
- Sidor
- 298