I samtiden var N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og J.P. Mynster (1775-1854) anerkendt som kirkens helt store personligheder. De to laerde folk var faetre, men deres forhold var ikke ligefrem praeget af varme familiefolelser. De talte ikke gerne med hinanden, men til gengaeld gerne om hinanden. Deres temperamenter var som nat og dag, og deres synspunkter slog tit gnister: Grundtvig onskede frihed i kirken for alle troende, Mynster kraevede orden og afskyede al pietisme. Grundtvig slog til lyd for praestens frie ret til kirketugt ved nadverbordet, Mynster afviste den pure. Grundtvig gik ind for religionsfrihed, Mynster undtog baptisterne. Litteraturen om isaer Grundtvig er enorm, men den komplekse relation mellem de to noglefigurer har ikke for vaeret beskrevet til bunds. Det rader kirkehistoriker Jens Rasmussen bod pa i denne bog.