1948 og det palæstinensiske flygtningeproblem

Pal stina-konflikten handler om to folks krav p det samme land. J derne er vendt tilbage til deres historiske hjemland efter et langvarigt eksil og har i deres optik derfor ret til landet. Det er imidlertid sket p bekostning af landets oprindelige pal stinensiske indbyggere. De har s ledes betalt den ultimative pris for j dernes hjemkomst. Derfor har retten til tilbagevenden v ret en stor del af pal stinensisk identitet. Skiftende israelske regeringer har siden 1950'erne h vdet, at pal stinenserne flygtede af egen fri vilje eller blev opfordret til det af pal stinensiske og arabiske ledere, mens pal stinensiske historikere og de 'nye israelske historikere' har fundet beviser for israelske planer og nsker om at fordrive pal stinenserne for at kunne realisere zionismen og oprette en j disk stat i Pal stina. Konflikten mellem israelere og pal stinensere handler om narrativer og identitet og om erindring og glemsel. Hvor pal stinenserne g r alt for at bevare b ndene til Pal stina og deres hjemland, har israelerne siden 1948 anstrengt sig for at slette beviserne p pal stinensernes tilknytning til landet. Hvor der tidligere l pal stinensiske landsbyer, er de nu erstattet af israelske landbrugssamfund, nationalparker og skove med hebr iske navne. De pal stinensiske samfund er p n r nogle f blevet delagt, og j diske indbyggere og immigranter er flyttet ind i kibbutzer og moshaver ved siden af den tidligere pal stinensiske landsby. Det skete ogs for de nye j diske immigranter i den pal stinensiske landsby Tantura. De oprettede i begyndelsen af 1950'erne kibbutzen Nachsholim. I maj 1948 blev Tantura erobret af israelske styrker. If lge den israelske historiker Teddy Katz og den israelske filminstrukt r Alon Schwarz blev mindst 200 pal stinensere henrettet efter kamphandlingerne og begravet i massegrave i landsbyen. Grundige unders gelser i maj 2023 af forskere fra London Universitet har vist, at der ikke kun var tale om n massegrav, men om fire massegrave. Det g r