“det her er selvmedlidenhedens og offerrollens årtiindbildningernes og udskamningernes og fattigdommens og ynkelighedens

guldfiskehjernernes guldfiskegurus årti

krænkelsesparathedens perverse årti

undergang, sagde jeg

skær i mig

skær mit skæg af

mit hår mine øjenvipper og bryn

det her er kræftstrålernes dødsårti

hjerneskrumpernes cellemembran-ætsnings-årti

droneskud eksplosioner atomkrigens årti”

'Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne'? er Jacob Skyggebjergs poesidebut. En destillering af en mennesketilværelse på planeten Jorden i dag: Man er en erantis, og man vil ikke andet end bare at være den erantis - men man kan ikke få lov til det; ens fred er hele tiden under angreb.

“jeg ser regnen tage til og blive til hagl

blæsten holder hyttens vinduer åbne

dine malerier falder ned fra væggene

træerne blomstrer

en skypumpe skruer sig op mod himlen

vi er på bunden af den

hagl, blade, identifikationspapirer”

Fra et tilløb til tro på idyl, menneskelig og mellemmenneskelig idyl, bryder man sammen i det ragnarok, som man som menneske befinder sig midt i i dag, og ikke kan vende sig bort fra.

“en tutorial til hvordan man udfører et drugrape

hello lads!

en tutorial til hvordan man driver nogen til selvmord

so you wanna be a youtube star?”

En malstrøm, man suges ned igennem.

“virkeligheden er tegnefilm (boing)

virkeligheden er terrorcore (skrig)

virkeligheden er sitcom (dåselatter)”

Men så: En tilflugt i de rester af et indre liv, som ikke er revet til stumper …

Så sådan ser det altså ud, når de helt tunge drenge tester deres produkter på forbrugerne - häftad, Danska, 2020