”Han havde ønsket sig at være pige bare en dag eller et år for at kunne betragte tingene fra den anden side og derefter forene de to perspektiver til ét som hos en engel eller en oplyst. Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke blev betragtet af en kvinde eller en mand, men af et menneske befriet for kønnets tyranni? Han ville gerne have været mere end som så, et kvinde-mande-oldinge-barne-foster-lig, der levede et illusorisk totalliv under den negleagtige måne, ensomhedens evindeligt sultne stjerne.”

En femårig dreng er alene tilbage i lejligheden da hans mor er gået ud for at købe ind. Han udforsker først alle værelserne, dernæst den nærliggende gummifabrik og til sidst det store indkøbscenter hvorfra han har lykkelige minder. Men kommer moren nogensinde tilbage?

Marcel er otte år og lever i en symbiose med sin elskede lillesøster Isabel i en verden hvor de voksne ikke er andet end flygtige tilstedeværende. Da Isabel bliver syg, er Marcel parat til at se sin frygt i øjnene og ofre alt for at frelse hende.

Ivan er femten år og er verdens mest ensomme væsen, som han siger. I et skab opbevarer han de huder som han år for år har måttet skifte mens han er vokset op. Da han møder Dora, forelsker han sig i hende og spørger sig selv om også kvinder skifter hud.

Fortællingerne i MELANCOLIA kredser som altid hos Cartarescu ensomhed, smerte og sorg, men altid med en fantastisk, surrealistisk, nærmest kafkask tone.

Pressen om SOLENOIDE:

”Rumænske Mircea Cartarescus roman har samme dybde og vidtspændende uudgrundelighed som ’Den guddommelige komedie’ og andre af verdenslitteraturens klassikere.” Thomas Thurah, Information

?? ?? ?? ?? ?? ?? ”Det er meget længe siden, at jeg har læst en bog, hvor den sproglige opfindsomhed og originalitet er så udtalt.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten

MELANCOLIA - häftad, Danska, 2023