Gennem 45 år var Gjerrildbanen
en livline gennem det nordøstlige
Djursland. Toget erstattede de langsomme
hestevogne, og indbyggerne
fik nye muligheder for at rejse
lokalt eller videre ud i landet. Man
rejste til familiebesøg, på ferietur,
til dyrskuer, til Grenaa for at gå i
biografen og meget mere. Tusindvis
af Grenaa-borgere kørte på udflugt
til Gjerrild, hvor der var kro og afholdshotel
samt store skove. Flere
generationer af unge rejste dagligt
til Ryomgård for at få undervisning
på byens private realskole. Banens
godstrafik gav nye muligheder, og
flere byer skylder Gjerrildbanen sin
eksistens. Gravning af tørv ved Stenvad
skabte industri og en by ved
stationen. Tømmer fra de store
skove ved Meilgaard Gods og
Sostrup blev sendt med banen,
og et savværk blev etableret i
Tranehuse. Kystfiskerne ved Fjellerup
og Bønnerup sendte fisk
helt til Nordtyskland. Landmænd
modtog foderstoffer og gødning,
mens dyr blev sendt til slagteriet.
Fra Gjerrild Nordstrand blev der
under Besættelsen sendt enorme
mængder ral og grus til støbning
af tyske forsvarsværker i Vestjylland.
og flyvepladser ved Karup
og Tirstrup
Efter Besættelsen voksede konkurrencen
fra landevejstrafikken,
og banens økonomi gjorde det
umuligt at fortsætte. Gjerrildbanens
sidste tog kørte i juni 1956.
Bogen er en grundig beskrivelse
af banens historie, hvor samspillet
mellem bane og egn dokumenteres.
I særskilt afsnit beskrives lokomotiver,
motorvogne og vognmateriel
med fotos og tegninger.

Gjerrildbanen - en rejse gennem Norddjurs - inbunden, Danska, 2017