Retten i sproget giver en indføring i samspillet mellem ret og sprog. Hvordan påvirker re og sprog hinanden i praksis? Hvad ligger der i talemåder som ”sproget er juristens vigtigste værktøj”? Hvordan kommer sproget til udtryk i forskellige juridiske arenaer? Og hvad er det for forskellige sprogforståelser der ligger bag betegneler som juridisk klarsprog, retsretorik, juridisk kommunikation og ordlydsfortolkning?

Bogen er opdelt i fire hovedtemaer, der afspejler bredden i det retslingvistiske felt:

Hvad er godt juridisk sprog?
Hvordan overbeviser man med sprog?
Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne?
Hvad betyder sprog for den juridiske fortolkning?

Retten i sproget udmærker sig ved sin tværvidenskabelige tilgang og ved at sammentænke juridisk forskning og praksis. Bidragsyderne er nordiske forskere og praktikere, der på hver sin måde har indblik i froholdet mellem ret og sprog.

Bogen er redigeret af forskningsnetværket RELINE´s styregruppe. RELINE (Retslingvistisk Netværk) arbejder for at fremme den nordiske retslingvistik.

Indholdsoversigt

Forord

Generel introduktion: Den »sproglige vending« i retten – af Cecilie Brito Cederstrøm, Jan Engberg & Anne Lise Kjær

DEL I: HVAD ER GODT JURIDISK SPROG?

Kommunikation og forståelighed

Kapitel 1. Introduktion til DEL I: Hvad er godt juridisk sprog? Kommunikation og forståelighed – af Lin Adrian & Morten Rosenmeier

Kapitel 2. Kancellisprogets fødsel – af Per Andersen

Kapitel 3. Forandring, læring og »sprogpolitikresistens« i Danmarks Domstole – af Anne Kjærgaard

Kapitel 4. Retssproget, juridisk magtudøvelse og demokrati – af Jørgen Dalberg-Larsen

Kapitel 5. Alternative løsninger i juridisk språkdrakt – språklige kjennetegn ved rettsmeklingsavtaler i Norge og Danmark – af Solfrid Mykland & Lin Adrian

DEL II: HVORDAN OVERBEVISER MAN MED SPROG?

Retsretorik og juridisk argumentation

Kapitel 6. Introduktion til DEL II: Hvordan overbeviser man med sprog? Retsretorik og juridisk argumentation – fra fordomme til videndeling – af Jonas Gabrielsen & Sten Schaumburg-Müller

Kapitel 7. Jura og retorik – et mangfoldigt møde – af Jonas Gabrielsen

Kapitel 8. Jødenes stilling i Tyskland 1933-1938 og juridisk argumentasjon – et dykk i doxa – af Hans Petter Graver

Kapitel 9. Fortellingens overbevisende kraft – af Eivind Kolflaath

Kapitel 10. Improvisation og fokus – glemte færdigheder i retten – af Janus Beyer

Kapitel 11. Hvorfor er retorik ikke slået igennem inden for dansk juridisk tradition? – af Sten Schaumburg-Müller

DEL III: HVAD SKER DER MED RETTEN NPR SPROGET ER USYNLIGT FOR JURISTERNE?

Sproget som rettens blinde vinkel

Kapitel 12. Introduktion til DEL III: Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne? Sproget som rettens blinde vinkel – af Anne Lise Kjær

Kapitel 13. Når sprog skaber viden. Skildringen af lovovertræderens person i danske straffesager – af Louise Victoria Johansen

Kapitel 14. Indenretlig afhøring i straffesager – af Karoline Normann

Kapitel 15. Tolkes indflydelse på afhøringer i retssager – af Bente Jacobsen

Kapitel 16. Den juridiske identitets sproglige dimension – af Inger Høedt-Rasmussen

Kapitel 17. Juridikstudenters språkliga inskolning – af Ann Blückert

DEL IV: HVAD BETYDER SPROGET FOR JURIDISK FORTOLKNING?

Betydningsdannelse og regelskabelse

Kapitel 18. Introduktion til DEL IV: Hvad betyder sproget for juridisk fortolkning? – af Jan Engberg & Anne Lise Kjær

Kapitel 19. Juridisk oversættelse i Europa: en retslingvistisk praksis i spændingsfeltet mellem retlig enhed og flersprogethed – af Anne Lise Kjær

Kapitel 20. Flerspråkighet bortom paralyserande pessimism: utmaningar och möjligheter för EU-domstolen och svenska domstolar – af Mattias Derlén

Kapitel 21. EU-domstolen och meningsskapandet i den flerspråkiga EU-rätten – af Elina Paunio

Kapitel 22. Juridisk viden i sproglig form: om sammenhængen mellem vidensrammer og juridisk semantik – af Dietrich Busse

Forfatterpræsentationer

Retten i sproget - nidottu, Tanska, 2015