”Præstebørn er gerne de værste” – det betyder i følge ældre ordbøger, at præstebørn er de vildeste, ugudeligste og lignende. Siden 1600-tallet har omgivelserne således fokuseret udpræget nyfigent på præstebørns gøren og laden og fra 1800-tallets victorianske tid at gøre sig forestillinger om især, hvordan præstedøtre gebærdede sig. Som præstedatter i et sjællandsk landsogn i sidste halvdel af 1900-tallet herskede der interesse for, hvad jeg foretog mig. Bogen viderebringer oplevelser af stor læringsværdi – socialt såvel som kulturelt, om en tryg og god barndom og ungdom i en præstegård med stor have og hos forpagteren mellem heste, grise, køer, men ingen får i staldene. Jeg legede, dansede og gik i skole med de omkringboende børn og oplevede vintre med masser af sne og mange traditioner. Længe er det ikke siden, at konditioner i samfundet formede sig ganske anderledes end nu, mens de menneskelige relationer har været underkastet færre betydelige forandringer.

Uddrag af bogen

Ved konfirmationen blev festen holdt både i selve præsteboligen og i konfirmandstuen. Vi spiste og dansede i konfirmandstuen, og der blev drukket kaffe i stuerne. Alle var festligt klædt. Mændene i kjole og hvidt. Damerne i lange kjoler. Jeg bar selvfølgelig min konfirmationskjole. Der blev holdt mange pæne konfirmationstaler, for eksempel af Johannes Larsen, som blandt andet sagde, at den største ros, jeg kunne få, var, at jeg var en rigtig Undløser! I begyndelsen tog jeg til Undløse hver weekend og oplevede, at dér var alt, som det plejede at være. Undløse Præstegård stod altid som mit barndomshjem, også efter 1974 og frem til 1992, hvor far og mor flyttede til det spændende hus St. Gråbrødrestræde 14 i Roskilde.

Om forfatteren

Birgitte Bruun Wolter voksede op i Undløse og blev student fra Stenhus Gymnasium i Holbæk. I København blev hun cand.mag. i Historie og Europæisk Etnologi. Som projektleder deltog hun i de væsentlige omlægninger af Danske Banks IT-område. Forfatteren har udgivet faglitteratur om blandt andet godsers landbrugshistorie og familiens hus i Roskilde.

Den største ros - nidottu, Tanska, 2020